Strøtanker!

Selvom verden på mange måder er gået i stå, så går den jo alligevel videre – og samfundet lukker efterhånden mere og mere op! Selv passer jeg min træning som jeg plejer, blot uden løbsplanlægningen på programmet. Det er lidt specielt… Jeg har på ingen måde haft en personlig krise over de manglende løb, og det har jeg heller ikke nu. Jeg har hele tiden troet på, at der nok skal komme gang i hjulene igen efter sommeren og lige nu lader det til, at UCI tror på et efterår med cykelløb… Lad os håbe det bedste, så vi kan få gang i cykelsporten igen!

For mig personligt betyder den netop offentligjorde kalender dog intet, da størstedelen af fokus ligger på World Touren som jeg ikke er en del af. Indtil videre har jeg intet hørt om de løb som er tilgængelige for mig. Men jeg er sikker på, at tiden giver mig svaret på et tidspunkt.

Indtil da, så træner jeg lystigt videre og nyder livet så godt jeg kan! Jeg er egentlig mere interesseret i at høre om der kommer en banesæson til vinter – Jeg ved at der ligger 2 gange EM ret tæt på hinanden – men får vi også en World Cup? Og hvad med seksdagesløbene?

På banelandsholdet er der af gode grunde også ret stille, men i denne uge har vi fået lov til at anvende banen til lidt træning og test. Det var helt mærkeligt at sætte sig op på banecyklen igen, men jeg kom hurtigt ind i det! Jeg fortsætter dog primært med at træne på landevejen…

Det som pt. ærgrer mig mest er dagens nyhed om de “udskudte/aflyste” danske mesterskaber i landevejs cykling. Men det aflyste OL, så har DM været min gulerod for sæsonen 2020 – og nu ligner det, at også det hænger i en tynd tråd, eftersom DCU søger en ny arrangør af løbet. Jeg håber virkelig at det lykkes at finde en løsning. Det ville sgu’ være ærgerligt for “cykeldanmark” hvis ikke vi kan kåre nogle danske metre anno 2020!

Jeg krydser fingre 🙂

/Trine

Havnsø tur/retur

Lang som jeg, er ligger jeg pt. i min sofa og er godt brugt. For to timer siden kom jeg hjem fra en lille udflugt over to dage, som havde to formål: Hygge og eventyr 🙂 Og begge dele blev opnået med succés!

I går morges stod jeg spontant op og pakkede min cykeltouring taske. Jeg havde 3½ time på programmet og bestemte mig for, at den trænings tur skulle være fra A til B et sted i landet. Vestsjælland er et område hvor jeg træner alt for sjældent, primært fordi der er ret langt derop, hvis man også skal retur. Man kan selvfølgelig kaste sig over en 250km+ tur, hvilket jeg bestemt kunne være tilbøjelig til, hvis ikke det var fordi jeg er lidt øm om min ryg. Det må dog vente lidt endnu – jeg spiller de sikre kort, så jeg ikke gør noget dumt.

Ved Brorfelde Observatorium

Men.. derfor bookede jeg en overnatning på det hyggeligste bondegårds B&B i Havnsø og satte ellers i gang! Jeg har bestræbt mig på at finde samtlige af de mere “kendte” bakker i cykelsammehæng, og jeg tror jeg har ramt dem temmelig godt. I går tillod jeg mig dog at skære et hjørne af mine planer, da jeg havde total mega strid modvind hele dagen og i øvrigt var meget uheldig ifht. punkteringer!

Jeg lagde ud med en punktering efter 10 kilometer og endnu en punktering i området omkring Mørkemosebjerg. På det tidspunkt, der mistænkte jeg at der var noget galt med mit hjul eller med dækket. Men jeg kunne simpelthen ikke finde en fejl på dækket – og kunne slet ikke overskue at køre videre med frygten for endnu en punktering efter 5km! Og selvom jeg havde mange slanger med, så er det jo begrænset hvor mange uheld jeg kunne klare 🙂

Studenter brød og Matilde ❤️

Heldigvis, så skete det lige præcis ved Mads P’s Empire cycling cykelbutik, som hjalp mig med et nyt fælgbånd og flere slanger… De var enige i, at mit dæk så fint ud, så jeg beholdte skidtet på – og købte et nyt dæk til baglommen, hvis det skulle ske igen… Og det gjorde det. SUK…. Men, jeg klarede det 🙂 Jeg skiftede endnu engang, og det nye dæk holdt resten af vejen til Havnsø. Det betød i sidste ende ikke det store for min tur. Den var god alligevel 🙂

Da jeg vel kom frem, erfarede jeg at min overnatning var en besøgsgård. Det kan godt være at ZOO har lukket, men hvis I savner dyr, så skal i tage til Havnsø. Aldrig har jeg set så mange dyr – og der stod to kæmpe grisebasser lige uden for mit vindue. Maden som blev serveret var ren selvforsyning fra gården, og jeg er blevet forkælet med hjemmelavede oste, hjemmeslagtet pålæg, hjemmelagte æg og hjemmesyltede marmelader… Fik jeg sagt, at jeg drak råmælk til kaffen? Jeg kunne blive ved 🙂

Dages morgenbord
Elsker ostemad

Det var en oplevelse og et livsstil jeg godt kunne leve af – men i cykelryttersammenhæng, er det nok ikke en kost der vil gøre mig trimmet til Tokyo…. Alt med måde og på rette tid og sted er nu alligevel godt 🙂

Blev i øvrigt også budt på Tarteletter til aftensmad 😍

I dag kørte jeg så retur igen, efter at have leget i området omkring Asnæs. Det er så GUDESMUKT og fedt cykelterræn. Jeg gjorde en afstikker ud på Tuse næs og havde sidenhen et bagerstop i Holbæk, hvor jeg til min ærgelse måtte erfare, at Vendelbo bageren var lukket – så jeg røg i Lagkagehuset og købte mig en chokolade bolle. Dét gjorde, at jeg lige kunne komme hjem til Vinge. Herligt!

Her startede legen
På vej op ad Kårup bakken, med Sejerø i baggrunden

Touring er noget jeg kommer til at praksisere meget mere i fremtiden. Det er en fed måde at se landet på, da man kommer meget mere omkring. Og så føles det jo lidt som en cykelferie 🙂

Legendarisk vej
Ved Høve

Egentlig skulle jeg allerede have været afsted med Christina Siggaard på 4 etaper i Jylland for nogle uger siden, men det satte min ryg en stopper for. Det er nok kun et spørgsmål om tid før vi kaster os over den tur igen.

Chokoladebollen som fik mig hjem

Jeg kunne skrive meget mere, men jeg kan mærke at min krop skriger efter en powernap. Så det skal den få!

/Trine

Regn og retro

Det er lidt typisk. I de 14 dage jeg har ligget stille pga. min ryg, der har vejret forgyldt os med sommerlignende tilstande. Og når jeg så kan cykle igen, så stormer og regner det… Heldigvis så ligner det, at det gode vejr er tilbage igen fra i morgen! Selvom det ikke bliver 20 grader 🙂

I dag kørte jeg tidligt ud for at undgå regn. DMI viste, at regnen skulle komme ved 12-13 tiden, og jeg regnede ud, at jeg godt kunne nå til de sjællandske alper og lege lidt – men DMI og vejrguderne var ikke helt enige i det. Da jeg stod ved Munkholmbroen lige før Holbæk var himlen sortere end sort og jeg kunne godt regne ud, at det ville blive en meget våd omgang. Jeg kørte dog videre, omend af en lidt anden rute end tiltænkt. Og regnen kom, og fulgte mig hjem de sidste 150 minutter af dagens træning.

Dagens rute

Jeg studsede lidt over, hvor alle de glade STRAVA ryttere var henne idag. I sidste weekend var landevejen overbefolket, men idag? I dag så jeg kun et par ryttere fra Holbæk cykelklub 😀
(forståeligt nok)

Elsker de gule marker ❤️

Hvis man er klædt ordentligt på, så generer regn mig egentlig ikke. Det er først hvis man punktere og skal stå stille at det kan blive en kold omgang. Eller hvis der virkelig blæser nogle kolde vinde… Jeg var heldig med begge dele i dag. Det var først til sidst at jeg begyndte at fryse, da Kronprins Frederiks Bro gik op lige foran snuden på mig, 5 km før jeg var hjemme. Der blev det sgu’ koldt… Og det tog mig meget lang tid at få varmen tilbage i kroppen. Jeg lå lige så lang som jeg er på sofaen i to timer og drak varm kakao, godt pakket ind i min dejlige dyne.

I morgen er det på’en igen. Dér tror jeg på solskin!

Og nu til noget helt andet. Som en hyldest til Eddy Merckx og “de gode gamle dage”, så lavede jeg sidste år, sammen med Martin Paldan, en billedeserie mig mig iklædt fuld Squadra Molteni udrustning. Det blev en ret stor succes.

Som bonusinfo kan jeg fortælle, at Gribstermag som udkommer i næste uge, har udarbejdet en artikel ud fra billederne. Jeg glæder mig selv lidt til at se det og håber det kan skabe fornøjelse for andre 🙂

Igår var jeg og Martin endnu engang ude og “lege” med vintage udrustninger. Denne gang har jeg iklædt mig lidt flere forskellige kits og vi prøver samtidigt at kopiere lidt gamle rytter billeder. Jeg kan nævne Bianchi pigen og Coppi hemself… Jeg har ikke selv set resultatet, men venter spændt på at fotomesteren redigerer billederne færdigt. Foreløbigt har jeg kun modtaget nedestående billeder taget med en smartphone. Allerede dér synes jeg det ser godt ud 🙂

Tjek lige den Colnago ud 😍

Uanset resultatet, så er det mega sjovt at lege med gamle cykler og kits. Jeg er kommet i kontakt med en storsamler, som leverer rub og stub til fotografering, og bare dét at se hans cykelsamling er en oplevelse. Og det er kun på sin plads, at alt hans grej bliver vist frem!! Der er nok at gå igang med…

/Trine

Jeg er på cyklen igen

Der sker jo ikke så mange ting for tiden – men det som sker i min verden er, at jeg er på cyklen igen. Det er ikke særligt kønt med en frempind som ligner en flagstang, men det er jo i princippet lige meget. Jeg cykler og jeg kan køre flere timer i streg uden at ligne et bøjet søm bagefter.

Jeg har lyst til at køre Danmark rundt, men indtil videre trækker jeg lige i håndbremsen og prøver at være fornuftig. For 10 minutter siden læste jeg at DM er udsat på ubestemt tid og ja… Jeg ved ikke med Jer, men jeg tror altså at cykelsæsonen 2020 er aflyst for alle. Men det må tiden vise… For mig betyder det blot, at jeg ikke skal stresse så meget over min nuværende situation. Jeg har tid nok til at “hele” og komme igen.

Mit samarbejde med Waoo er i øvrigt i fuld gang og forleden udgav de episode 2. Serien udkommer et par gange om ugen, så hvis I ikke vil misse det, så klik ind og følg Waoo på enten Facebook eller Instagram. Linkene her fører jeg direkte derhen 🙂

Der bør være lidt for enhver smag 🙂

På genhør!
Trine

Lidt om dagene der går…

Jeg har startet et samarbejde med Waoo, som følger mig i hverdagen mod mine mål. Se den første video her og på min Youtube kanal. Man kan selvfølgelig også finde dem på Waoos egne kanaler på Instagram og Facebook.

Er stolt over, at Waoo synes jeg er “interessant nok” til at jeg kan vise lidt af min verden frem “back-stage”, og måske ovenikøbet inspirere andre mennesker indenfor cykling – både de “erfarne rotter” og de helt nye i sporten. Det gør mig glad 🙂

Ellers går dagene. Jeg har, som så mange andre har haft det, utroligt meget tid til overs. Normalt ville jeg fare lande og riger rundt ifb. med cykling, men nu er jeg hjemme i egen seng hver eneste dag i ugen. Jeg er gået i gang med at anlægge min have – og har erhvervet mig nogle have møbler, så jeg for alvor kan sidde og nyde solen dagen lang. Min baghave er marker og skov – og jeg elsker at blive vækket af lydende fra gæs om morgenen… Det er sgu’ lidt hyggeligt.. Derudover har jeg fået mig et jordbær bed, og næste projekt bliver et rabarber bed.

Mit morgenspot

Og ja, så er jeg gået surdejsamok og bager hver eneste dag, for at finde den helt rigtige metode! Så hvis der er nogen som skal ud og cykle langt, så er der boller med smør og honning i Vinge. Og kaffe…

Hjemmebagt

Som I måske kan høre – der er meget tid 🙂

Jeg har desværre endnu engang fået problemer med min ryg. Det er ikke nær så alvorligt som min diskusprolaps sidste år, men det er helt klart relateret til den. Og det gør mig sgu’ lidt bekymret og en smule ked ad det. Én ting er, at min ryg gerne skal holde resten af mit liv. Noget andet er, at jeg er lidt træt af, at den hele tiden giver mig problemer. Jeg var jo lige kommet rigtig ovenpå igen…

Men der er ingen grund til at male fanden på væggen. Jeg arbejder på at komme hurtigt og fornuftigt igang igen.

Et billede fra i vinters hvor Spanien stadig var åbent

Lige nu er jeg mest ærgerlig over, at jeg ikke kan træne langt i det fantastiske vejr. Jeg var ellers på vej ind i en “randonneur” periode, hvor jeg kunne cykle til månen og retur igen med god smæk på. Men det må vente lidt. Og hvad angår den tabte form, så skal jeg nok finde den igen. Jeg er efterhånden vant til det!

Beviset på at jeg passer min rygtræning

Men jeg må erkende at jeg bliver meget misundelig, når jeg ser alle de mange cykelryttere på landevejene. At dømme ud fra mit STRAVA feed, så har Danmarks cykelbefolkning aldrig været i så god form som nu. Jeg bemærker den ene usædvanligt lange tur efter den anden, blandet med en masse mindre og hurtige ture.

Det er fedt at se – men jeg vil også!! (føler mig som en lille pige der tramper i gulvet af arrigskab)

Det vigtigste er, at jeg lærer af det. Jeg kan ikke konkret sige hvorfor jeg har fået et tilbagefald, men jeg har måske nogle tanker om det. Det skal ikke ske igen. Det MÅ ikke ske igen. Heldigvis er jeg i gode hænder!

Jeg glæder mig over at samfundet så småt begynder at åbne igen. Jeg tør ikke håbe på at resten af verdenen åbner sig denne sommer – til gengæld kan jeg kigge tilbage på de mange minder jeg har fra verden rundt.

Jeg kommenterede ved Tour de France i juli sidste år – spekulerer på om der bliver en Tour at kommentere i år?
I sommeren 2019 trænede jeg i smukke Italien. Håber på et ‘comeback’ i 2020 eller nok snarere 2021 🙏

Ellers? Så forsøger jeg at møde hver eneste dag med et smil. Det tror jeg er sundt. 🙂

Hyg jer derude!
/Trine

The World of Vintagebikes

I dag blev en god dag. Længe har jeg flirtet med vintage cyklingen – først med min Eddy Merckx foto serie sidste år, hvor min ven Jacob lånte mig et fuldendt Molteni kit og sidenhen, som et flue på væggen i Velopress samfundet på nettet.

I Molteni kittet

Og i dag tog jeg et nyt stort skridt – jeg blev den lykkelige ejer af en vaskeægte Bianchi fra 80’erne. Dertil medførte et par gamle læder Castelli cykelsko, cap og en cykeltrøje fra Gewiss Ballan. Så fedt!!

Den klassiske celeste Bianchi farve

Meget snart, så går jeg og min foto-ven i gang med en ny vintage “serie”, og det her Bianchi kit ligger en lækker grobund for projektet. Men jeg satser stadig på at iføre mig lidt lånte fjer og udvide sortimentet. Jeg erkender at jeg har en fest og jeg hygger mig med det 🙂

Det er nemlig vigtigt at hygge sig… Og lige nu, der har jeg tiden til det eftersom alt er aflyst. Man har kun det skæg man selv laver, og jeg synes det er en fornøjelse at hylde de gode game dage. Der er altså stil på drengen og masser af sjæl når det handler om vintage cykling – hvis I spørger mig 🙂

Jeg glæder mig til at prøvekøre den! Den blir’ perfekt til mine caféture – og ligeledes en god pyntegenstand i lejligheden!

/Trine

Befinder mig i et flow…

Denne weekend har på alle måder været fantastisk på cyklen. I går var jeg inviteret med på en lang tur rundt om Isefjorden og i dag er vejret nærmest sommeragtigt. Derudover har jeg efter min træning i dag, ligget i læ hele eftermiddagen og plejet min “tan”, med selskab af en god bog… 🙂

Isefjorden rundt er en flot tur, ned igennem Herredet, over Munkholmbroen og op til Rørvig via Tuse næs og de små sommerlandske småveje omkring Nykøbing.

Jeg har i det hele taget været inde i en periode med flow og hvor intet har kunnet vælte mig. Gode ben, røde kinder og en ren og skær glæde ved at begive mig ud i foråret og på den danske landeveje. Jeg kunne cykle til månen og retur, hvis bare jeg kunne… Og formen har fuldt med.

Flasher mit landevejskit fra Team ILLI-Bikes…

Det kan godt være at der ikke er nogen cykelløb – sådan er det. Men her går det alligevel godt, omend jeg hellere havde set sæsonen havde været i fuld gang. Når det ikke kan være anderledes, så må man selv opfinde sine eventyr 🙂

Og det gør jeg!

God Påskesøndag
Trine

Gravel tur på Vestegnen

Jeg har altid gerne ville udforske området omkring København på cykel. De områder som jeg ved findes, men hvor jeg aldrig kommer, da det kræver lidt lokalt kendskab – samt en bredere dæktype end den jeg normalt kører på.

Jeg har været i cykelsporten i mange år og derfor kender jeg en hel del mennesker i branchen. Jeg vidste at Martin var den rette mand, hvis jeg skulle vises rundt på de ukendte grusveje – og heldigvis sagde han ja, da jeg luftede tanken om en personlig guidet. Mega fedt!

Herstedhøje

Nu er jeg ikke den store gravel rytter, men det lader jeg mig ikke skræmme af. Jeg har faktisk en gammel Principia stående i garagen, men ærlig talt, så har den set bedre dage. Derfor lånte jeg en cykel af min gamle ven Tommy. Han og jeg er gamle klubkammerater fra vores tid i Værløse-Farum cykelklub. Dengang tilbage i 1998 var jeg en 10 årig pige der så meget op til Tommy, klubbens største drenge talent – og ret hurtig fandt jeg og mine forældre ud af, af Tommy var en ferm cykelmekaniker. Jeg husker mig selv som virkelig genert… For at gøre en lang historie kort – Tommy har godt nok reddet min r** mange gange! Han har fixet mine cykler, lånt mig grej og udstyr og fixet endnu flere cykler… Og igen i dag, der slog Tommy til med en særligt udlånt crosscykel til mit lille eventyr. Jeg siger tak… igen 🙂

Men altså. Jeg parkerede min lille bil på Jyllingevej og blev straks meget skeptisk. Hvem fanden vælger at mødes på Jyllingevej forud for en graveltur? Det er jo midt i et kaos af biler og motorveje… Men tvivlen kom min guide til gode og jeg blev hurtigt klogere. Livet er heldigvis så finurligt, at man har lov at blive klogere for hver dag som går 🙂

Martin førte mig hurtigt ud i “felten” hvor vi stod midt i den flotte natur. Hvis ikke det var fordi jeg vidste det, så havde jeg ikke troet jeg var lidt vest for hovedstaden

Vi besteg skraldebjerget Herstedhøje (som jeg altid kørte bakketræning på som barn) og cyklede forbi ” De glemte kæmper”….

Ruten førte mig igennem landskabet langs Vestegnens flotte sandstrande…

Martin har en ægte passion for cykling. Men på en anden måde end de fleste… Han oplever altid i nuet og dér hvor mulighederne findes. I sol, regn og slud – så er kameraet med, og der er ikke noget som ikke kan fotograferes og skabe rammerne om en god historie. Og intet går stærkt… Cykelturen er en oplevelse og ikke træning. Den kan vare fra 10 minutter til mange timer – hvor man oplever – det tiltaler mig meget… Det hænger super godt sammen med min egen filosofi om, at cykling kan udføres og nydes på 1000 forskellige måder…

Her var jeg faktisk lidt bange 🙂

Et af mine faste principper er, at man såvidt muligt altid skal stoppe og drikke kaffe. Det gjorde vi også i dag. Vi kørte forbi den hyggeliste lille café Ka’nalu ved Ishøj, hvor jeg bestilte en kop kaffe med tilhørende bolle med ost. Martin tog en træstamme og en Chai Latte. Hver sin smag – men hyggeligt var det! Jeg fik mig en sludder med ejeren som var i gang med at male sit ishus i forskellige pastelfarver. Virkelig kreativt og flot.

Jeg kommer helt sikkert til Ka’nalu igen – om ikke for at cykle, så for at teste mine evner inden for paddleboarding til sommer. Til gengæld er jeg blevet mega hooked på at udforske flere grusveje i det Københavnske ved lejlighed!

Indtil da – så snupper jeg lidt flere ture på min højt elskede landevejscykel

Hvis I har lyst at læse Martins egen artikel om vores tur – og om alle hans andre eventyr omkring København, så tjek hans hjemmeside ud her. Han er en god fotograf, men han er også lidt af en poet 🙂

/Trine

Røg hele sæsonen der?

Jeg kan ikke sige det nok – der er andet end cykelløb i verdenen og det er langt fra det vigtigste i den nuværende coronakrise. Men jeg må indrømme at jeg fik ondt i maven igår, da statsminister Mette Frederiksen proklamerede at store forsamlinger ikke er tilladt frem til slutningen september.

Set fra min vinkel, en cykelrytters vinkel, så ligner det en sommer uden væddeløb. Spørgsmålet er, om danske licensløb hører med under paraplyen “store forsamlinger”? Der er immervæk forskel på Roskildefestivalen og dét at stå i en grøftekant nede til Slagelses åbne løb (ikke et ondt om Slagelse!)… Og hvad med DM? Jeg fornemmer at det hænger i en tynd tråd…

Helt ærligt, så havde jeg efter udskydelsen af OL tunet mit fokus hen på DM til juni. Jeg tror ikke på en international sæson i år, men jeg har hele tiden håbet på at de “indre linjer” kunne åbnes op. Allermest fordi jeg tror, at vi alle har brug for noget at se frem til – uanset om man dyrker sport, skal på sommerferie eller vil have gang i forretningen igen.

Jeg ved ikke hvad der sker – det finder vi alle nok snart ud af, når beslutningen i går bliver uddybet. Ellers er der ikke andet for, end at rette fokus på de helt små ting i hverdagen – præcis som jeg gjorde i morges, da jeg havde en lille lokal hyggetur på programmet. Der er jo uanset hvad der sker omkring os, næsten altid en god grund til at smile 🙂

Følg mig på STRAVA Bare tryk her 🙂

Af naturlige årsager kørte jeg en lille tur i lokalområdet. Jeg var eventyrsIysten og havde én af de dage hvor jeg drejede ned af den slags veje, jeg normalt vil holde mig væk fra. Veje, som med stor sandsynlighed er blinde eller ender i noget grusværk. Og ganske rigtigt, så fik jeg ca. 5 kilometer på grus – men det gjorde ingenting. Jeg var heldig og undgik punkteringer. Til gengæld fik jeg set Fjorden fra en ny vinkel i det lækre vejr.

I morgen står den på rigtig træning igen – og bagefter har jeg lovet mig selv en påskefrokost med friskfanget fisk og hele moletjavsen. YAS!!

/Trine