Ydelser

Med 23 års erfaring i cykelsporten har jeg efterhånden indsamlet en stor mængde viden inden for træning og cykling generelt. Træning er ikke bare træning og cykling er ikke bare cykling – men skal tilrettelægges ud for den enkelte persons tid, mål, behov og ressourcer.

Selv har jeg udøvet cykling på allerhøjeste niveau – men jeg har også været motionist med mindre ambitioner på forskellige niveauer. Derfor har jeg en naturlig forståelse for den enkeltes behov – og det aspekt man gerne vil have ud af glæden ved cykling. 

Det er vigtigt at pointere, at jeg er uddannet som fysioterapeut, og ikke som træner. Når det er sagt, så føler jeg mig rustet til at lære fra mig når det gælder det meste omkring cykling.

Så mand eller kvinde – hvis du sidder derude og kan bruge en guidende hånd ifht. cykling, så tag gerne kontakt for et uforpligtende tilbud. 

Kun fantasien sætter grænser – og der er ingen dumme spørgsmål!