Gravel tur på Vestegnen

Jeg har altid gerne ville udforske området omkring København på cykel. De områder som jeg ved findes, men hvor jeg aldrig kommer, da det kræver lidt lokalt kendskab – samt en bredere dæktype end den jeg normalt kører på.

Jeg har været i cykelsporten i mange år og derfor kender jeg en hel del mennesker i branchen. Jeg vidste at Martin var den rette mand, hvis jeg skulle vises rundt på de ukendte grusveje – og heldigvis sagde han ja, da jeg luftede tanken om en personlig guidet. Mega fedt!

Herstedhøje

Nu er jeg ikke den store gravel rytter, men det lader jeg mig ikke skræmme af. Jeg har faktisk en gammel Principia stående i garagen, men ærlig talt, så har den set bedre dage. Derfor lånte jeg en cykel af min gamle ven Tommy. Han og jeg er gamle klubkammerater fra vores tid i Værløse-Farum cykelklub. Dengang tilbage i 1998 var jeg en 10 årig pige der så meget op til Tommy, klubbens største drenge talent – og ret hurtig fandt jeg og mine forældre ud af, af Tommy var en ferm cykelmekaniker. Jeg husker mig selv som virkelig genert… For at gøre en lang historie kort – Tommy har godt nok reddet min r** mange gange! Han har fixet mine cykler, lånt mig grej og udstyr og fixet endnu flere cykler… Og igen i dag, der slog Tommy til med en særligt udlånt crosscykel til mit lille eventyr. Jeg siger tak… igen 🙂

Men altså. Jeg parkerede min lille bil på Jyllingevej og blev straks meget skeptisk. Hvem fanden vælger at mødes på Jyllingevej forud for en graveltur? Det er jo midt i et kaos af biler og motorveje… Men tvivlen kom min guide til gode og jeg blev hurtigt klogere. Livet er heldigvis så finurligt, at man har lov at blive klogere for hver dag som går 🙂

Martin førte mig hurtigt ud i “felten” hvor vi stod midt i den flotte natur. Hvis ikke det var fordi jeg vidste det, så havde jeg ikke troet jeg var lidt vest for hovedstaden

Vi besteg skraldebjerget Herstedhøje (som jeg altid kørte bakketræning på som barn) og cyklede forbi ” De glemte kæmper”….

Ruten førte mig igennem landskabet langs Vestegnens flotte sandstrande…

Martin har en ægte passion for cykling. Men på en anden måde end de fleste… Han oplever altid i nuet og dér hvor mulighederne findes. I sol, regn og slud – så er kameraet med, og der er ikke noget som ikke kan fotograferes og skabe rammerne om en god historie. Og intet går stærkt… Cykelturen er en oplevelse og ikke træning. Den kan vare fra 10 minutter til mange timer – hvor man oplever – det tiltaler mig meget… Det hænger super godt sammen med min egen filosofi om, at cykling kan udføres og nydes på 1000 forskellige måder…

Her var jeg faktisk lidt bange 🙂

Et af mine faste principper er, at man såvidt muligt altid skal stoppe og drikke kaffe. Det gjorde vi også i dag. Vi kørte forbi den hyggeliste lille café Ka’nalu ved Ishøj, hvor jeg bestilte en kop kaffe med tilhørende bolle med ost. Martin tog en træstamme og en Chai Latte. Hver sin smag – men hyggeligt var det! Jeg fik mig en sludder med ejeren som var i gang med at male sit ishus i forskellige pastelfarver. Virkelig kreativt og flot.

Jeg kommer helt sikkert til Ka’nalu igen – om ikke for at cykle, så for at teste mine evner inden for paddleboarding til sommer. Til gengæld er jeg blevet mega hooked på at udforske flere grusveje i det Københavnske ved lejlighed!

Indtil da – så snupper jeg lidt flere ture på min højt elskede landevejscykel

Hvis I har lyst at læse Martins egen artikel om vores tur – og om alle hans andre eventyr omkring København, så tjek hans hjemmeside ud her. Han er en god fotograf, men han er også lidt af en poet 🙂

/Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *